.
(Pietà di Rondanini in Milan)
.
and within it another
and another
and where am I to stop
when doubt remains
the words lie
in my pen
it feels good
to perish
in this sea of words
but you whisper to me
no one manages to complete
what they were busy doing
that love is a single
unfinished wish to go on
you lift me up
you let me fall
perhaps it is death
you want to walk
perhaps what I seek
within the white marble
hovers like fear frozen
in a jumper’s eye
suicidal silence momentarily falls
then suddenly nothing
my arm falls asleep
outside my body
perhaps it is like the rolled-up darkness
under a street lamp
or something else
and far more complex
my father, for example, in an epileptic fit
what his eyes see
when they roll white
I try to raise him again
entangled in the darkness
so heavy a body can be
when it transforms
into strange
soft stone
or is it
my small white mother
who has come
to strangle me
there is almost nothing left
a double-headed angel
that melts everything
with its
introverted look
two people
in a peculiar
union
a mountain
attempting
to walk
by Morten Søndergaard
from Et skridt i den rigtige retning
publisher: Borgens Forlag, Kopenhagen, 2004
translation: 2007, Barbara Haveland and John Irons
NEDTÆLLING
.
til en Pieta af Michelangelo
(Pieta di Rondanini i Milano)
.
g inde i stenen findes skulpturen allerede
og inde i den en anden
og en anden
og hvor skal jeg standse
for kun tvivlen står tilbage
ordene ligger
i min kuglepen
det føles godt
at gå til grunde
i dette hav af ord
men du hvisker til mig
at ingen når at færdiggøre
det de var i færd med
og at kærlighed er ét eneste
uafsluttet ønske om at blive ved
du rejser mig
du lader mig falde
måske er det døden selv
du prøver at få til at gå
måske findes det jeg søger
i den hvide marmormonolit
der svæver som en standset angst
midt i et selvmordspring
susende stille nu
pludselig ingenting
min arm der sover
uden for min krop
måske som sammenrullet mørke
under en lygtepæl
eller noget andet
og langt mere kompliceret
min far f. eks. i et epileptisk anfald
hvad er det han ser når hans øjne
vender det hvide ud
jeg prøver at rejse ham igen
filtret ind i market
så tung en krop kan være
når den forvandler sig
til en mærkelig
blød sten
eller er det
min lille hvide mor
der er kommet
for at kvæle mig
der er næsten ingenting tilbage
en dobbelthovedet engel
der smelter alt
med sit
indadvendte blik
to mennesker
i en underlig
forening
et bjerg
der forsøger
.
.
.